Zendo

Kære Sangha

Så blev det tid til årets første opdatering, og jeg kan glæde jer med at det første lag af isoleringen samt dampspærre nu er helt færdig, der mangler dog lidt fuge arbejde i kanterne på overetagen.

Se billederne her.

Isolering

Desværre har Buddhistisk samfund ikke råd til flere bygge materialer lige pt, så det var hvad det kunne blive til for denne gang, og byggeriet må for nu sættes på pause.

Heldigvis nåede vi at få bygningen isoleret og vi har derfor valgt at tage den i brug som zendo, så det vil være her de kommende retræter bliver afholdt.

Zendo

For at opsummere på hvad der er af kommende opgaver vedrørende tempel bygningen er der her en liste.

Reglar-træ og forskaldnings brædder skal monteres på vægge og loft og en loft konstruktion skal bygges til loftet i stue etagen.

Gulvspånplader skal monteres på gulvet på over etagen.

El-installation skal installeres i de åbne vægge og loft.

Fjernvarme rør skal graves ned fra fyrrummet til tempel bygningen og tilsluttes.

Færdig beklædning på vægge, loft og gulv monteres og det sidste lag isolering samt færdig el laves.

Udenfor mangler der den færdige beklædning omkring vinduer og dør, samt trappe ved indgangen.

Disse opgaver vil jeg begynde på når økonomien igen tillader det, og som altid er de som har lyst til at hjælpe velkommen til give en hånd med. Indtil da er der en del oprydnings arbejde på grunden som der skal ordnes, hvis nogen har lyst til at hjælpe med det skal du/I også være velkommen.

Mvh Soin