Kom i kloster

Kom, lev og arbejd med en ægte anerkendt buddhistisk mester i en måned – eller mere.

Det er en drøm for nogle af os at tage en pause fra det moderne hverdags udfordringer og søge et indre ønske om at finde meningen med livet og tilværelsen i nogle uger.

For at realisere denne drøm tager mange vesterlænding rejsen til Indien, Japan eller USA for at leve i en kloster eller opsøge en mester der kan guide dem i denne søgen.

De færreste vesterlændinge er dog klar over at vi her i Danmark har en af vestens 10 eksisterende Zen-mestre indenfor Rinzai budhismen, som tiltrækker elever fra hele verden. Choan Denko Møller (tidligere kendt som Denko John Mortensen) havde i en alder af 22 år en oplevelse hvor han forsvandt i en meditation og kom tilbage 10 dage efter, med en opvågningsoplevelse hvor han tydelig kunne se meningen med livet. I et forsøg på at forstå sin oplevelse solgte han alle sine ejendele og flyttede til en kloster i Japan i begyndelsen af 70'erne. Efter 30 års intensiv træning i klostre i USA og Japan blev han udnævnt som Zen-mester og linjeholder indenfor Rinzai zenbudhismen. Herefter var han, udover at køre sit eget tempel i USA, vise-abbed i Dai Bosatsu Zendo klostret i nogle år, hvorefter han tog rejsen tilbage til Danmark i 2007.

Det er nu muligt at komme til en 4-ugers træningsperiode hos Choan Denko Møller for 10.000 kr. med kost og logi. Du vil komme til at bo, leve, praktisere og arbejde sammen med mesteren og hans familie i skoven i Midtjylland.

Hvis du er interesseret, skal du skrive en udførlig og motiveret ansøgning, som sendes til:
attn.: Seishin
Buddhistisk Samfund
Stendalsvej 19
7470 Karup